Like this:

Nu er der gået omkring 2 uger af mit meget lange ophold i Manila. Vi er endnu ikke blevet sat på noget fast program, så vi har brugt fantasien en hel del for at få tiden til at gå. Vi er f.eks. gået i gang med et stort vægmaleri, da Kanlungan ønskede sig et kort over verden. Der udover har jeg genfundet glæden ved at sjippe i bue, det er så ærgerligt at det er ved at uddø. Hvorfor kan man ikke som snart 21-årig sjippe i bue på Sankt hans torv, i stedet for altid at skulle sidde på en café, være intellektuel og drikke underlige former for kaffe!?

Forresten har de det mest fantastiske frugt hernede. Man kan simpelthen spise ting, der har samme skrappe farve som legetøj fra Toy’R’us. Jeg glæder mig hver gang der er mad, til at se om der er frugt. Vidste du at der findes mega mange forskellige sorter af bananer? De bruger dem til alt. Man kan simpelthen ikke bo hernede, hvis man ikke spiser bananer. Jeg spiser bananer, men jeg hælder mere og mere til at blive banan-vegatar og min undskyldning er så at den næste generation af unger i DK også skal have lov at vågne op lørdag morgen til bananer i pyjamas. Jeg fik forleden serveret en suppe med gris og grøntsager med kogte bananer, på gaden stoppede vi ved en bod for at købe en godbid, det var så bananer stegt i olie og sukker. Smager fint, hvis man altså synes det er fedt at snacke noget der smager af de brune glaserede kartofler fra juleaften.

Vi har i løbet af denne uge besøgt de forskellige projekter som Kanlungan kører rundt omkring i landet. Vi blev tager godt imod på kaffefarmen, som bliver styret af omkring 20 unge drenge. De var meget generte, men vi blev budt på alt godt fra haven.
Vi skal flytte børnehjem i dag, da de har mere brug for os længere ude på landet. Om aftenen skal jeg arbejde i Tunasans drop in center, hvor gadebørnene kan komme forbi og få mad. Jeg skal hjælpe dem med en masse kreative ting og hjælpe dem med at lære engelsk. Om dagen skal jeg arbejde på gaden langs togskinnerne, hvor de fattigste folk er bosatte. Det bliver hårdt arbejde, men jeg glæder mig.